Article

Rigshospitalet Glostrup: ”CT-scanneren måler og ISO-centrerer selv."

”CT-scanneren måler og ISO-centrerer selv. Hvis vi vil ændre udsnittet, trækker vi bare i nogle linjer på touchskærmen. Meget nemmere bliver det ikke.”

På Rigshospitalet i Glostrup har en ny CT-scanner fra GE HealthCare, Revolution™ Apex Select, med indbygget kunstig intelligens og automatiserede arbejdsgange aflastet radiografernes rutinearbejde og gjort det nemmere at opnå god patientcentrering. Det er vigtigt for, at den automatiske eksponeringskontrol fungerer optimalt, hvilket resulterer i god billedkvalitet og dosisoptimering.

”Man kan godt sige, at vores nye CT-scanner har overtaget noget af vores arbejde – bl.a. fordi den hjælper med at sikre en optimal centrering af patienten, og fordi den er god til at foreslå relevante scannings-protokoller for vores arbejde. Det er et godt værktøj, som giver vores faglighed nogle ekstra muskler, og det er vi meget tilfredse med,” siger Maria Bjerrum Holm, radiograf på Rigshospitalet i Glostrup.

Esra Kara, der også er radiograf på hospitalets afdeling for Røntgen og Scanning, er enig i vurderingen efter de første måneders erfaringer med at bruge GE HealthCares CT-scanner, Revolution Apex Select med Effortless Workflow, som blev installeret i efteråret 2022. 

“Jeg har ikke tænkt, at jeg kunne have gjort det bedre selv. Det er også med til at gøre centreringen mere ensartet, hvilket gør det nemmere at sammenligne flere undersøgelser af den samme patient.” 
Maria Bjerrum Holm, Radiograf, Røntgen og Scanning, Rigshospitalet i Glostrup

CT-Revolution-Apex-Select-Glostrup2.jpg

”Maskinen var helt ny for os, men ikke svær at finde ud af. Som superbrugere fik vi en god træning af en specialist fra GE HealthCare, og derefter har vi selv oplært 15 radiografer i scanneren. Meldingen fra alle er, at betjeningen er meget intuitiv,” fortæller Esra Kara.

Kombinationen af en lettilgængelig betjening, af automatiserede arbejdsgange og af den indbyggede kunstige intelligens er med til at gøre det overordnede workflow betydelig mere effektivt. GE HealthCare har beregnet, at i forhold til tidligere behøver en radiograf nu kun at klikke sig igennem halvt1 så mange valg i løbet af en gennemsnitlig scanning, som samtidig tager ca. 20 % kortere tid at gennemføre2

“Tidligere var det helt op til den enkelte radiograf, men nu måler og ISO-centrerer scanneren selv. Hvis vi ønsker at scanne et andet eller større udsnit, trækker vi bare i nogle linjer på touchskærmen.” 
Esra Kara, Radiograf, Røntgen og Scanning, Rigshospitalet i Glostrup

CT-Revolution-Apex-Select-Glostrup-Esra-Kara-Maria-Holm.jpg
Radiograferne Esra Kara og Maria Bjerrum Holm på afdelingen for Røntgen og Scanning på Rigshospitalet Glostrup.

AI-baseret auto-positionering: Korrekt centrering helt afgørende

Nyt er det også, at scanneren har et 3D-kamera placeret over patient-lejet, som i realtid måler, om patienten er placeret og centreret korrekt – alt efter om det er patients hoved, ryg, lunger eller maveregion, som skal scannes. Glostrup har op mod 50 forskellige standardprotokoller, som radiograferne kan vælge mellem, alt efter hvad der skal scannes – og hvad lægerne ønsker at se – og som derpå kan justeres efter behov.

”En korrekt ISO-centrering – dvs. placeringen af patienten i det nulpunkt, hvorfra CT-strålerne kan ramme helt præcist både vertikalt og horisontalt – er afgørende for at få de gode scannings-billeder, vi ønsker. Tidligere var det helt op til den enkelte radiograf, men nu måler og ISO-centrerer scanneren selv ved hjælp af AI. Hvis vi ønsker at scanne et andet eller større udsnit, trækker vi bare i nogle linjer på touchskærmen. Meget nemmere bliver det ikke.” 

CT-Revolution-Apex-Select-Glostrup3.jpg

”Der er en tryghed forbundet med det. Vi skal selvfølgelig stadig kontrollere centreringen, men efter de første måneder har maskinen ikke centreret forkert, og jeg har ikke tænkt, at jeg kunne have gjort det bedre selv. Det er også med til at gøre centreringen mere ensartet, hvilket gør det nemmere at sammenligne flere undersøgelser af den samme patient,” pointerer Maria Bjerrum Holm.

"Maskinen var helt ny for os, men ikke svær at finde ud af. Som superbrugere fik vi en god træning af en specialist fra GE HealthCare, og derefter har vi selv oplært 15 radiografer i scanneren. Meldingen fra alle er, at betjeningen er meget intuitiv."
Esra Kara, Radiograf, Røntgen og Scanning, Rigshospitalet i Glostrup

Udnævnt til vagtscanner

Røntgen og Scanning på Rigshospitalet i Glostrup har normalt booket ca. 20 ambulante scanninger i løbet af en dag, men hertil kommer ofte lige så mange akutte scanninger, og det er ikke usædvanligt, at scanneren er i brug 40 gange i løbet af et døgn. 

”Vi har udnævnt vores Revolution Apex til at være vores vagtscanner, så derfor kører den mere eller mindre i døgndrift. Det skyldes, at det er den af vores scannere, som klart laver de flotteste hovedscanninger, og vi scanner rigtig mange hoveder! Selvfølgelig har vi også en del scanninger af lunger, ryg, frakturer, maveregionen osv., men de neurologiske hovedscanninger, hvor vi især kigger efter blødninger og blodpropper, fylder mest,” siger Esra Kara.

Kunstig intelligens hjælper med strålingshygiejnen

Når det gælder spørgsmålet om at sikre en god strålehygiejne – dvs. om at minimere den stråling, som patienterne udsættes for under en scanning – har den indbyggede kunstige intelligens i Revolution Apex, vist sig at være meget nyttig, forklarer Esra Kara:

”Strålehygiejne er en kæmpe sag i vores branche, som vi prioriterer højt. Også her er en korrekt placering og ISO-centrering af patienten afgørende, hvis vi vil opnå den bedste billedkvalitet uden at bruge unødig megen stråling.”

Jo mindre stråling, man bruger til selve scanningen, jo mere grovkornede bliver billederne typisk. Men her kan den kunstige intelligens, Truefidelity™, gå ind beregne sig frem til bedre og mere klare billeder ved at reducere denne billedstøj – vel at mærke uden samtidig at fjerne de ønskede informationer i billedet.

”Det er overraskende godt, og lægerne er godt tilfredse med de scanninger, vi kan producere med hjælp fra den kunstige intelligens. Omvendt er det også balancegang. Vi kan vælge mellem tre forskellige niveauer eller styrker af den kunstige intelligens, TrueFidelity, og vores opgave er altid at sikre os, at vi ikke mister dele af den relevante information i billederne. I sidste ende er det op til lægerne at bestemme alt afhængig af, hvad de er på jagt efter i scanningerne,” slutter Maria Bjerrum Holm.

CT-Revolution-Apex-Select-Glostrup.jpg
Radiograferne Esra Kara og Maria Bjerrum Holm på afdelingen for Røntgen og Scanning på Rigshospitalet i Glostrup med Revolution Apex CT-scanneren, som blev installeret i efteråret 2022. På scanneren anvender de bl.a. Effortless Workflow, der er med til at gøre det overordnede workflow betydelig mere effektivt med automatiserede steps til fx patientpositionering. 

Auto Prescription
For at opnå scanninger af højeste kvalitet med nøjagtig patient- positionering og optimeret scanningsparameter, er scanneren udstyret med mange funktioner, der hjælper med at opnå dette. Scanningsparametrene optimeres ved hjælp af Auto Prescription inden for de mange protokoller, der anvendes hos Glostrup på Revolution Apex Select. Auto Prescription gør det muligt automatisk at tilpasse protokoller til kropshabitus, og dette betyder konsekvent optimering af den strålingsdosis, der leveres og den opnåede billedkvalitet3

 

Læs mere om Effortless Workflow.

Læs mere om Revolution Apex platform.


Rigshospitalet in Glostrup do not have any contractual relationship beyond the fact of being end user of a GE medical device.

References

1.     Compared with GE legacy scanner. The required clicks are defined as clicks required to execute a scan from selecting a new patient until start scan. All associated clicks for and in clinical practice, number of the required clicks may vary depending on the circumstances, including but not limited to, the clinical task, exam type, clinical practice, and image reconstruction technique. Revolution Ascend Customer Presentation JB16626XX.
2.     The data was based on comparison between GE’s legacy products (16ch and 64ch scanner) and Revolution Ascend in the three institutions using a pilot product, and selected routine head and body. The data set of this comparison was 838 exams for legacy products and 1387 exams for Revolution Ascend. The time saving value may not be effective for all institutions depending on the clinical practice. Definition of entire exam time is from “Open new patient” to “Last primary recon completed” for Revolution Ascend and “Close exam” for legacy products. Revolution Ascend Customer Presentation JB16626XX.
3.     Auto Prescription, Technical White paper. June 2021. JB15862XX